Der gælder ingen begrænsninger med hensyn til, hvem der kan oprette fonde. Fonde kan således oprettes af en eller flere fysiske personer, juridiske personer eller et samvirke af fysiske og juridiske personer.
Der kan være forskellige grunde til at stifte en fond. Som eksempel kan nævnes ønsket om at fremme almenvelgørende, almennyttige eller andre formål, som stifteren ønsker at tilgodese. Oprettelse af en fond kan endvidere ske ud fra et ønske om at sikre kapitalgrundlaget i en bestemt virksomhed.
Senest 3 måneder efter oprettelsen af fonden skal følgende oplysninger indsendes til Civilstyrelsen:
Der er ingen formkrav til anmeldelsen af en fond, herunder er der ikke en særlig blanket, der skal benyttes ved anmeldelsen.
Vedtægten skal indeholde en angivelse af:
Fonde skal i deres navn benytte ordet ”fond”, jf. fondslovens § 3, stk. 1. Kravet anses for opfyldt, hvis ordet ”fond” sættes i parentes efter det øvrige navn.
Formålet med indsendelsen af de nævnte oplysninger er at gøre fondsmyndigheden bekendt med fondens eksistens. Civilstyrelsen skal som udgangspunkt ikke foretage en gennemgang af vedtægten og godkende den.
Vedtægten og en fortegnelse over fondens bestyrelse skal senest 3 måneder efter oprettelsen indsendes til told- og skatteforvaltningen, jf. fondslovens § 6, stk. 2, og § 11, stk. 2.